fbpx
Book tid online

Akupunktur til gravide

Akupunktur til gravide er en naturlig og skånsom behandling af graviditetsgener eller som forberedelse af din krop op mod fødslen.

Dette kunne fx. være graviditetsgener som kvalme, opkastninger, halsbrand, bækkengener/smerter eller hævede ekstremiteter. Generne kan ændre sig som graviditeten skrider frem og derfor vil punkterne ændre sig for behandlingen, ift. de gener man ønsker at reducere.

Når graviditetsuge 37+0 rammes så kan akupunktur bruges som modning op til fødslen. Dvs. de faser forud for udvidelsesfasen – altså at afkorte livmoderhalsen og blødgøre livmodermunden. Punkterne kan ligeledes stimuleres hjemme med akupressur.

Modningsakupunkturen sætter ikke fødslen i gang direkte, medmindre din krop er klar til det. Derimod vil den aktivere din livmoder, og en murren vil formentlig kunne mærkes i forbindelse med behandlingen og i timerne efter. Den begyndende aktivitet af livmoderen er med til at forberede din baby på den forestående fødsel.

Foruden den direkte effekt på livmoderen, vil akupunktur til gravide desuden øge dit oxytocin-niveau, hvilket er nødvendigt for i sidste ende, at aktivere fødslen og veerne samt fremme mælkeproduktionen.

Derudover er oxytocin kroppens antistress-hormon, der har en positiv effekt på både dig og din baby. Du vil derfor også blive vejledt i, hvordan du kan øge oxytocin-niveauet derhjemme.

Book en tid til konsultation, hvor I lægger en plan for dit akupunkturforløb. Se vores prisliste her.