fbpx
Book tid online

Fødselsforberedelse

Fødselsforberedelse vil give dig og din partner mulighed for at forberede jer til fødslen. Viden giver tryghed og I vil derfor kunne arbejde trygt sammen under fødslen og i tiden efter.

Som deltager vil I blive klædt på med viden, råd og konkrete værktøjer til at træffe jeres egne beslutninger under fødslen. Dette gøres med udgangspunkt i at få jer til at føle jeg trygge og sikre, når fødslen går i gang. Deltager du med din partner vil det skabe en fælles styrkende oplevelse og I vil sammen kunne starte forældreskabet som et stærkt team.

Fødselsklar

Under fødselsforberedelsen vil vi komme ind på følgende emner: 

“Den fysiske rejse”

  • Fødselsfaser
  • Barnets vej ned igennem bækkenet
  • Veer, smertefysiologi og smertepsykologi
  • Hvilken rolle har I og jordemoderen under fødslen?

”Hvad nu hvis der opstår komplikationer?”

  • Hvilke komplikationer kan der opstå?
  • Kan I forberede jer på mødet med evt. komplikationer?

”Hvad kan jeg/vi gøre for at skabe den bedste fødsel?”

  • Vejrtrækningsprincipper og bevægelse
  • Akupressurteknikker
  • Massageteknikker
  • Visualiseringsteknikker
  • Ve- og hvilestillinger
  • Konkrete fødestillinger
  • Smertelindringsformer – medicinske samt ikke medicinske
  • Hvad kan en ønskeliste til fødslen indeholde?

”Hvordan hjælper jeg bedst muligt?”

  • Konkrete værktøjer og gode råd

”Hvordan får vi en god start på forældreskabet?”

  • Det nyfødte barns trivselstegn
  • Ammestillinger og ammeteknik
  • Den ”nye” krop og hvordan du passer på den
  • Hvordan forbereder vi os bedst?

Fødselsforberedelse på hold egner sig både til første- og flergangsfødende lige såvel som soloforældre kan deltage.

Har du tidligere haft en hård fødselsoplevelse, vil vores anbefaling være, at der bookes en konsultation inden opstart på hold, eller et forløb med privat fødselsforberedelse. Her vil vi kunne tage udgangspunkt i den personlige oplevelse og problematikkerne deri, og dermed hjælpe på vej til at kunne glæde sig til den næste fødsel.

Varighed:

Fødselsforberedelse på hold består af 3 x 2 timers undervisning. Fødselsforberedelsen vil foregå på små lukkede hold. Vi prioriterer at der er tid og rum til, at alle kan dele deres tanker. Derfor vil der være plads til 3-4 par på hvert hold. Se vores prisliste.

Privat fødselsforberedelse:

Privat fødselsforberedelse består af 2 x 2 timer. Denne løsning er oplagt at vælge, hvis der tidligere har været et hårdt/traumatisk graviditet- eller fødselsforløb, du er bange for den forestående fødsel eller andre udfordringer, der giver utryghed og dermed kræver mere specifik opmærksomhed.
Pris: 2595 kr.
Kan ikke bookes online, tilmelding skal ske på 50270412 eller mail@fysfertilitet.dk