fbpx
Book tid online

FitFertilitet

Bedre fertilitet med træning

Bedre fertilitet med deltagelse på FitFertilitet? På FitFertilitet vil vi have fokus på træning for at fremme fertiliteten ganske naturligt. Du vil få viden og teknikker til at tage netop din fertilitet i egne hænder.

FitFertilitet er en kombination af teoretisk undervisning i reproduktiv sundhed og praktisk træning for bedre fertilitet efter Mojzisova-metoden.

Mojzisova-metoden er udviklet af den tjekkiske fysioterapeut og forsker Ludmila Mojzisova i 70’erne og bruges i dag over hele verden.

Formålet

FitFertilitet har til formål at understøtte og fremme fertiliteten ved at:

  • Øge blodcirkulation og dermed iltning i bækkenet samt de reproduktive organer
  • Afhjælpe muskelspændinger
  • Fremme livmoderens naturlige bevægelsescyklus
  • Øge mobiliteten og smidigheden af rygsøjlen, hvilket har betydning for nervesignalerne til bækken og de reproduktive organer
  • Mobilisere leddene i bækkenet og skabe et sundere bevægelsesmønster
  • Afhjælpe eller lindre menstruationssmerter 

Træning for bedre fertilitet har til hensigt at optimere forholdene for de reproduktive organer og dermed få de bedste muligheder for tilførsel af nervesignal, ilt, næring, hormoner og mulighed for fri bevægelse.

Tænk på underlivet som et frø. Uden de rette forhold vil det ikke kunne spire, men under de rette forhold vil det kunne skabe stærke rødder og vokse sig stærk. Det samme gør sig gældende for underlivet og de reproduktive organer. 

På FitFertilitet vil du få redskaber til, hvordan du aktivt selv kan fremme din fertilitet sundt og naturligt. Udover den fysiske træning vil du få råd og vejledning i, hvad du selv kan gøre for at forøge dine chancer for at blive gravid.

Vi vil blandt andet komme omkring emnerne:

  • Livmoderens position og bevægelser
  • Cyklus
  • Det vaginale bakteriemiljø
  • Kost og kosttilskud
  • Motion
  • Stress
  • Mandens muligheder for fertilitetsfremmende tiltag

Træningsterapien egner sig både til opnåelse af naturlig graviditet og medicinsk fertilitetsbehandling, hvad enten du befinder dig midt i et fertilitetsforløb eller skal i gang.

Da et fertilitetsforløb kan være sårbart at dele ud af, vil holdene være et fortroligt fællesskab. Endvidere kan du med fordel deltage på holdet, hvis du har endometriose, menstruationssmerter, smerter i underlivet eller blot ønsker at forberede din fertilitet til fremtiden.

Se frem til et spændende forløb som både er interessant og vedkommende at fordybe sig i. Derudover kan du glæde dig til samværet med andre kvinder, der befinder sig i samme situation som dig, hvilket kan være en lindring mod fertilitetsstress.

Pris: 1395,- for 6 gange træning.
Kan ikke bookes online, tilmelding skal ske på 50 27 04 12 eller mail@fysfertilitet.dk